Sådan startede det hele:
Da jeg var 24 år, besluttede jeg mig for, at jeg ville arbejde med noget, som jeg virkelig brænder for – og det er at udvikle og hjælpe mennesker med at skabe den succes og de resultater, som de gerne vil, og inspirere, have en positiv indflydelse på dem og udvikle de mentale kompetencer.
Betydningen af den rette mentalitet er afgørende for om vi lever det liv vi drømmer om. Netop derfor vil jeg gerne formidle dette til så mange som muligt!
Så derfor tog jeg en Coachinguddannelse, kurserne: Positiv psykologi vejleder, Styrkekonsulent og andre relevante kurser. Efterfølgende startede jeg virksomheden BedreDIG op, som er min store passion, og som jeg hele tiden arbejder på at udvikle og forbedre.
Siden opstarten af virksomheden, har jeg arbejdet som professionel coach både på det personlige og sportslige område.
Vigtige erfaringer:
Jeg brænder for din udvikling
Jeg nyder at arbejde med udvikling af mennesker og at se dem lykkes med deres mål, forandringer, udnytte deres fulde potentiale og give dem mentale værktøjer og redskaber, som de kan bruge fremadrettet.
En af de vigtigste opgaver for mig er at møde DIG, der hvor du er, tage udgangspunkt derfra og så arbejde hen imod dit ønske/mål/resultat. Uanset om det er personlige, faglige eller sportslige ønsker/mål/resultater.
Jeg efterlever mere eller mindre selv det, som jeg formidler, så jeg selv lærer og tilegner mig relevante erfaringer derigennem.
Som coach er jeg imødekommende, empatisk, positiv og engageret.
Jeg tror på, at alle mennesker har de rette ressourcer og styrker i sig.
Det handler om, at finde dem frem og bruge dem rigtigt i forhold til dit liv og dine mål, så du kan blive den bedste udgave af dig selv.